Morin khuur: hestehovedviolinen

To strenge og et hestehoved

Morin khuur er en tostrenget bueviolin. UNESCO beskriver en hul, trapezformet krop på en lang båndløs hals med et udskåret hestehoved i toppen og to stemmeskruer, der stikker ud nedenunder som ører. Lydpladen er dækket af dyreskind, og strengene og buen er lavet af hestehår. Lyden kommer fra at glide eller stryge buen hen over de to strenge, og derfor kan en dygtig spiller få den til at lyde som en stemme.

Mongoliets nationalinstrument

Morin khuur er et af de vigtigste instrumenter for det mongolske folk og betragtes som et symbol på nationen. Mange mongoler har et hjemme som tegn på fred og lykke. På mongolsk betyder navnet hestefidel. I det vestlige Mongoliet kendes instrumentet som ikil, og i øst som shoor. UNESCO proklamerede dets traditionelle musik i 2003 og indskrev det på repræsentativlisten i 2008.

Ældre, end det ser ud

UNESCO bemærker, at strengeinstrumenter prydet med hestehoveder optræder i skriftlige kilder fra det mongolske imperium i det trettende og fjortende århundrede. Det placerer hestehovedfidelen i den skriftlige overlevering fra det mongolske imperium. Designet er knyttet til hestens kult, som står i centrum for det nomadiske liv, og fidelen var en del af ritualer og daglige gøremål såvel som et musikinstrument.

To legender

To historier forklarer hestehovedet. I den ene fik en hyrde ved navn Namjil Gøgen en flyvende hest, som han red om natten for at besøge kvinden, han elskede. En jaloux kvinde skar vingerne af den, hesten faldt og døde, og den sørgende hyrde lavede en fidel af dens skind og halehår. I den anden lavede en dreng ved navn Sükhe den første fidel, efter at en ond herre dræbte hans hvide hest, og hestens ånd bad ham gøre det, så de to ikke ville være ensomme.

Sådan holdes og stryges den

Spilleren holder instrumentet næsten opret, med klangboksen i skødet eller mellem benene. Buen holdes nedefra i et underhåndsgreb, og hånden kan stramme det løse hestehår, mens der spilles, hvilket giver fin kontrol over klangen. Halsen er båndløs, og venstre hånd stopper strengene ved at klemme dem med fingrene. Derfor kan tonen bøje og glide mellem toner på en måde, et instrument med bånd ikke kan efterligne.

Hvad den spiller

Morin khuur er primært et soloinstrument, men det akkompagnerer også danse, lange sange, mytiske fortællinger, ceremonier og daglige gøremål knyttet til heste. En del af repertoiret er tatlaga, melodier beregnet til at tæmme dyr. Ved Naadam fremfører spillerne lovsange for den fineste hest og den bedste bryder. Det spænd er vigtigt i et blandet program: den samme fidel kan bære en langsom sang, en dans og en melodi, der efterligner en hest.

Læs næste: Urtiin duu: den mongolske lange sang

Fra steppen til scenen

UNESCO peger på en forandring, der er vigtig for alle, der hører instrumentet i en sal. De fleste mongoler bor nu i byer, langt fra fidelens historiske rammer. På scenen stemmes instrumentet ofte til optræden, hvilket gør det lysere og kraftigere og udvisker nogle subtile klangnuancer. Hyrdesamfund i det sydlige Mongoliet bevarer stadig mange ældre måder at spille på og skikkene omkring dem. Det, du hører i et teater, er en ægte tradition, tilpasset et rum.

Lytning i salen

Hold øje med buearmen og hestehovedet sammen. I et folkeprogram kan morin khuur først spille alene, derefter slutte sig til en sanger eller en dans. Lyt efter den måde, hvorpå toner glider ind i hinanden, hvilket er det vigtigste, et båndinstrument ikke gør. Hvis mere end én violin spiller, kan en større basversion, ikh khuur, tilføje dybde under dem. Intet ved instrumentet kræver ekspertise for at nyde det; lyden er let at lide ved første lytt.